madpakkeboller
madpakkeboller
Det skal du bruge:
Ca. 500g. hvedemel.
150g. havregryn.
100g groft rugmel eller 200g. alm. rugmel.
100g. fuldkornshvede eller speltmel.
1 dl. A38 naturel eller yoghurt naturel, max 0,5%.
5 dl. lunkent vand.
1 tsk. salt.
25g. gær.
evt.1 æg til pensling.
Sådan gør du:
1.
Gær og salt røres i det lunkne vand.
Rør A38/yoghurt, fuldkorshvede, rugmel og havregryn i dejvæsken.
Ælt hvedemel i dejen til den er smidig og glat.
2.
Dæk dejen til og lad den hæve i ca. 30 min.
Ælt dejen igennem, tilsæt evt. lidt mere hvedemel,
og lad den hæve i yderligere 30 min.
3.
Slå dejen ned og ælt den godt igennem.
Del dejen til 12 boller som lægges på en bageplade beklædt
med bagepapir. Bollerne hæver i 20-25 min.
Pensl bollerne med æg og drys havregryn over.
4.
Bag bollerne ved 225°C. i ca. 18-20 min. til de er gyldne
og lyder hult, når man banker på bunden af bollerne.